|
Parterapi.
Der kan opstå problematikker, som vi ikke selv kan håndtere.
Hvis vi ender i angreb, kritik, kulde
eller afvisning, er det svært og utrygt at være sammen, og
ofte aner vi slet ikke, hvad vi skal gøre for at komme ud af
det mønstre, som vi inderst inde godt ved ikke fører nogen
vegne hen.
Det er aldrig for sent at gå i terapi, men det er typisk
lettere, jo tidligere man starter.
At skabe et levende parforhold er en
af de sværeste udfordringer, vi støder på i vores liv. Men
det er så sandelig også en af de allerstørste glæder, når
det lykkes. Hvor partnerens velbefindende er lige så vigtigt
som ens eget, har lært at skabe tryghed for partneren,
bruger frustrationer som anledning til nysgerrighed og udvikling.
Tillader, at vi kan se forskelligt på tingene, uden at kæmpe om, hvem der har ret.
Måske tænker du, at netop jeres problemer ikke kan løses,
eller at der ikke er håb efter mange års ægteskabelig tørke,
ligegyldigt hvilke problemer eller hvilken alder man har,
så er der masser af håb.
Bare I har bevaret et minimum af
gnist eller vilje til at imødegå vanskelighederne i parforholdet.
Når vi danner par, mødes vi med to vidt forskellige
forventninger "bevidst og ubevidst".
Et parforhold er altid i udvikling, og der opstår løbende konflikter, som skaber
problemer hvis de ikke løses.
Det gælder nydannede par, eller par der har eksisteret i mange år.
For nogle ligger vanskelighederne i forskellige opfattelser eller indstillinger
til børneopdragelse, økonomi, rengøring, sex, fritiden, m.m.
Manglende anerkendelse. Vi tager ofte vores ægtefæller så meget for givet,
at vi aldrig fortæller dem, at vi sætter pris på dem.
Når den ene tager uden at give, mister den anden snart lysten til at give mere.
Par der ikke bemærker, når partneren melder sig, mister nærheden.
Når man ikke bemærker de gode sider ved hinanden, men lægger
mere mærke til, det negative ved ens menneskelige
partner, det partneren ikke er i stand til at leve op til.
Udvikler man en kritisk indstilling til den anden, som
medfører en dårlig udvikling i forholdet.
At tro at vi kan opnå lykkelig enighed
om alting, at vi ser det samme i vores børn, at vi
foruroliges eller glædes over de samme ting, at vi forventer
eller drømmer om de samme ting hos vores børn, er en
illusion. Og hvis vi forsøger på det alligevel, ender
forældreskabet og parforholdet et sted, hvor der ikke er
plads til, at vi kan være der, som de mennesker vi er. Eller
hvor vi forventer, at den anden skal kunne opfylde og gætte
ens egne behov.
Det vanskelige forhold. Man hører ofte forholdet beskrevet med ord som.
Dårlig kommunikation - Skænderier - Manglende nærhed.
Vi har glemt at være kærester - Min partner opfører sig urimelig overfor mig
Vi skændes uafbrudt, om småting - Min partner har været mig utro.
Vores barn reagerer negativt hjemme / skole. - Børneopdragelse
Vi prøver at få vores familie til at hænge sammen
I et forhold, må man godt være vred, frustreret eller såret.
Det vil være unaturlig, hvis følelserne ikke var til stede.
Det gælder om, at sætte ord på jeres behov og ønsker, give konstruktiv
kritik, på en måde som øger respekten, nærheden og tilliden
til hinanden.
Jalousi. Alle føler jalousi i større
eller mindre grad.
Derfor er jalousi uundgåelig, hvis man virkelig elsker et
andet menneske. Tager følelsen overhånd kan den være dræbende for kærligheden.
Den, der er jaloux, udøver kontrol og vogter på den andens
skridt. Det præger parforholdet negativt og kan blive meget
belastende for ens partner, men måske allermest for en selv.
Magtkampe: Faktisk er det en naturlig
udvikling, alle par hver på deres måde må igennem. Alle par
går fra forelskelse til magtkampe, der på overfladen ser
meget dagligdags ud. Det, der adskiller de par, der lykkes,
og de, der skilles, er den måde, de klarer at komme gennem
magtkampene på. En af de store grunde til, at magtkampene
opstår, er den angst for forskellighed, mange af os har, og
at vi derfor prøver at lave om på den anden. Over tid bliver
netop denne forskellighed, der engang var det, der fik os
til at føle os komplette sammen, hos mange par langsomt
vendt til irritation, fremmedhed eller foragt. At tro, at vi
kan opnå en lykkelig enighed om alting, er en illusion, som
har sine store omkostninger.
Utroskab rammer os på et dybt plan,
nemlig planet for tro og tillid og skaber automatisk en
kløft i parforholdet. Utroskab kan også defineres som en
situation, hvor partneren på et kommunikativt fortroligt
plan har haft en nær kontakt med en anden, også selvom der
ikke har været seksualitet indblandet.
Hvis din partner er oprigtigt ked af det, vedkommende har
gjort, og virkelig fortryder, har jeres forhold måske en
chance. Hvis du vælger at tilgive din partners utroskab, betyder det
ikke, at det, partneren har gjort, er okay. Det betyder
bare, at du har besluttet, at du tør stole på partneren igen.
Når vi bliver, sårer, er det ofte
svært, at forblive åben overfor vores partner. Men vi opnår
intet ved at afvise, være lukkede eller straffe vores partner.
Hvis den ene partner insisterer på at have monopol på uskylden,
er der ingen ende på den andens skyldfølelse, og kærligheden dør.
Der bliver taget godt hånd om kærligheden, når offerets krav om kompensation
forbliver rimelig. Denne tilgivelse kræver, at ofret ikke går til yderligheder
i deres krav, og at de accepterer en passende kompensation og bod fra den skyldige.
Nogle gange er afstanden for stor, manglende respekt,
mistillid, forskellige behov eller andet, at den ene eller
begge vælger at afslutte det. Parterapi kan bidrage til at
erkende det. Og komme videre på en ordentlig måde.
Når partnere skilles, er det ikke kun den, der går, som får en ny chance.
Den som er blevet forladt, har ofte også chancen for en ny begyndelse.
Min partner vil ikke.
Måske opfatter man det som en falliterklæring og et stor
personligt nederlag at skulle have hjælp udefra.
” Det her bør vi kunne klare selv,” uden at de af den grund har en
levende forestilling om, hvordan de skal løse deres problem.
Andre er måske bange for at skulle blive endnu mere
kritiseret og nedgjort, end de føler sig i forvejen. Eller
for at den ene skal få ret, og den anden uret.
Der er også dem, der er bange for, at de måske bryder sammen, eller at
partneren gør det, hvis der bliver rusket for meget op i
det, der gør ondt, og hvad kan der så ikke ske. Det kan også
være angst for, at en åbning af følelser og sårbarhed kan
blive brugt imod en senere.
Parterapi er i hele sin substans en yderst nænsom metode, der handler
om at skabe tryghed, så det er muligt at se, høre og forstå
hinanden på egne betingelser. Det betyder, at man kun
arbejder i en takt og i et tempo, som man selv definerer.
Familien.
I familien er vi afhængige af hinanden på godt og ondt. En
familie fungerer kun så godt, som hver enkel medlem trives,
og hvordan de enkelte familiemedlemmer samarbejder.
Når et medlem af familien har et problem, så har hele
familien et problem. Børn er ofte de første familiemedlemmer
som viser tegn og signaler på, at der er noget galt med
stemningen i familien. Vores børn er ofte familiens spejl.
Hvis børnene ikke rigtig trives, kan årsagen være at
forældrene ikke er i stand til at samarbejde på en
konstruktiv måde.
Hvad enten vi lever i en kernefamilie,
som enlig forældre eller i en sammenbragt familie, er
udgangspunktet det samme: familie og børn fungerer på det
fundament, som vi voksne skaber. Det kan være en stor pille
at sluge, at ens barns problemer afspejler, hvordan man selv
fungerer i samspillet med sin partner.
Netop forældrenes trivsels er helt
afgørende for hele familiens trivsel. Rummet og luften
imellem mor og far er også den luft, børnene skal indånde.
Og forurener forældre rummet og luften med deres
mundhuggeri, nedgøren, tavshed, fravær eller vrede, bliver
børn nødt til at finde måder at lære at gebærde sig på i den
dårlige og kærlighedsløse stemning. For at kunne holde det
ud, tvinges børn altså til at lære sig strategier, der alene
har til formål at hjælpe dem med at kunne finde en måde at
være lige midt i mors og fars skænderier, tavshed eller
afstand eller midt i forældrenes mangel på opmærksomhed og forståelse.
Betingelser for en sammenbragt familie:
Kræv ikke sympati eller venskab af børnene. Kræv respekt og høflighed af alle.
Håndhæv regler om at tale ordentligt, lytte til hinanden.
Hold familiemøder, og hør alle. Ros alle for det, de gør godt.
Hold øje med hvert barn. Ændrer det adfærd. Så find ud af hvorfor.
Vis overbærenhed over for din partners børn.
Indrøm, at du som voksen heller ikke altid kan finde ud af det hele.
Opgiv at være kernefamilie, det vil ikke lykkes alligevel.
Vær en ny anderledes familie, udnyt friheden til at få skabt noget godt og nyt.
Terapi.
Det terapeutiske arbejde drejer sig om, via samtale og
øvelser at styrke de følelser og ressourcer, der skal til
for at bevæge sig ind i et løsningsområde.
Terapi kan vende en problematik på hovedet, så det
ses i et helt andet lys og komme med nye vinkler, det
betyder at problemet ændrer form, og at der opstår flere
muligheder for at løse det.
I terapi søger vi efter det som vi gerne vil have.
Prøv at spørge dig selv, hvordan vil du gerne have,
at dit liv var anderledes. Læg mærke til de sætninger
og ord, der dukker op. Ofte er det, de ting vi ikke ønsker,
som dukker op " jeg vil ikke have... - jeg vil aldrig føle..."
Hvordan kommer vi i mål, når vi har fokus, på det vi ikke ønsker.
Det terapeutiske forløb har forskellig varighed alt
afhængigt af problemets størrelse og omfang. Et forløb
strækker sig fra en gang, og op til at forløb, med 1 til 3
gange pr. måned i 1 til 4 måneder.
I forpligter jer ikke til
et antal sessioner det aftaler vi fra gang til gang.
|
|
